Om os

Hvem er vi

Klinikkens ejere og behandlere er Thomas Heesgaard og Lone Johannesen. 

Thomas er uddannet osteopat, fysioterapeut og akupunktør og har mere end 20 års erfaring som behandler. Han har haft selvstændig klinik i Århus i 8 år, de seneste år med en stor andel hjernerystelsespatienter. Han har opbygget stor erfaring i at finde ind til kernen i problematikkerne, arbejder med symptomkæder gennem hele kroppen og behandle nakke- og kranieproblematikker.

Lone er speciallæge i almen medicin og har 17 års erfaring som læge. Hun har erfaring fra en bred vifte af specialer og har arbejdet som praktiserende læge i en årrække. Hun er vant til at navigere rundt i et vidt spænd af symptomer og har mødt folk i mange forskellige livssituationer, herunder også hjernerystelsesproblematikker.

Motivation

Vi har begge gennem vores jobs som osteopat og læge haft en del patienter med følger efter hjernerystelse. Vi har erfaret hvor indgribende tilstanden er i folks liv, og hvor hæmmende det kan blive i forhold til både privatliv og arbejdsliv/skole/studie, – og ikke mindst i forhold til at leve det liv, man ønsker at leve.

Dette har været vores motivation til at dykke mere ned i problematikkerne omkring hjernerystelse og specialisere os i dette.

Vi vil gerne bidrage til at skabe fokus på tilstanden og hjælpe folk så tidligt i forløbet som muligt. Vi har desuden et stort ønske om at hjælpe folk, der har haft symptomer i længere tid, da der ofte er ting der kan forbedres, også sent i forløbet.

Videreuddannelse i hjernerystelse

Vi har i 2020 og igen i 2023 gennemført uddannelse i hjernerystelsesbehandling via den canadiske organisation Complete Concussions. Vi er således en del af et stort globalt netværk af certificerede klinikker, specialiseret i håndtering af hjernerystelse.

Tilgangen er baseret på et systematisk udrednings- og behandlingskoncept, så behandlingen målrettes den enkelte patient. 

Dette sikrer en individuel og specialiseret indsats med det mål at fremme heling og tilbagevenden til normal livsførelse.

Vidensrapport om let hovedtraume, herunder hjernerystelse

Vi har været med til at revidere “Vidensrapport om let hovedtraume, herunder hjernerystelse,” udarbejdet af Dansk Center for hjernerystelse, udgivet i foråret 2024. Rapporten er udarbejdet til sundhedsfagligt personale.

Find rapporten her

Hvem er Dansk Center for Hjernerystelse?

Dansk Center for Hjernerystelse er det nationale videnscenter for hjernerystelse. De formidler evidensbaseret viden om hjernerystelse til sundhedsprofessionelle og andre fagpersoner, der arbejder med mennesker med hjernerystelse.

Dansk Center for Hjernerystelse 

Kurser og Konferencer

  • Vi har deltaget i den 6. “International Conference on Concussion in Sport” i Amsterdam, 2022.

  • Vi deltager i den årlige “Fagkonference i hjernerystelse”, afholdt af Dansk Center for Hjernerystelse i samarbejde med Hjernerystelsesforeningen og danske Tale,- Høre,- og Synsinstitutter.

  • Thomas har flere gange deltaget i den årlige kongres for Sportsfysioterapi.

  • Vi deltager løbende i faglige kurser i relevante emner.

Om Complete Concussions

Complete Concussions certificerede klinikker er specialiserede i håndtering af hjernerystelser. Tilgangen er baseret på et systematisk udrednings- og behandlingskoncept, så behandlingen målrettes den enkelte patient. Dette sikrer en individuel og specialiseret indsats med det mål at fremme heling og tilbagevenden til normal livsførelse.

Du kan forvente følgende:

  • Specialiseret diagnostik: Klinikkerne bruger specifikke metoder til diagnostik og udredning. Dette kan omfatte fysisk undersøgelse, kognitive tests, balanceundersøgelser, øjenbevægelsestests og andre neurologiske vurderinger.
  • Individuel behandlingsplan: Hver patient modtager en individuel behandlingsplan baseret på deres specifikke symptomer og behov. Dette kan omfatte manuel behandling, vestibulær rehabilitering (balance- og koordinationstræning), visuel rehabilitering og gradvis genoptræning.
  • Rådgivning/vejledning: Klinikkerne anvender de nyeste evidensbaserede protokoller og behandlingsmetoder for at sikre bedst mulig helingsproces og reduktion af symptomer. Dette inkluderer også rådgivning om gradvis tilbagevenden til arbejde, aktiviteter og sport for at minimere risikoen for tilbagefald. 

Complete Concussions anvender Concussion Tracker App som arbejdsredskab til at følge udviklingen i patientens tilstand.

Information om Concussion Tracker App

Concussion Tracker App’en er designet til at hjælpe dig og din behandler med at administrere og overvåge din rehabiliteringsproces efter en hjernerystelse. App’en tilbyder en række værdifulde funktioner, som kan hjælpe dig med at følge dine symptomer, fremgangsmåde og generelle velvære.

Hovedfunktioner:

  • Symptomsporing: Du kan dagligt registestrere niveauet af dine symptomer direkte i app’en. Der genereres herved en visuel graf, som giver dig og din behandler et klart overblik over udviklingen over tid. 
  • Dagbogsføring: Mulighed for at registrere de aktiviteter, der påvirker din tilstand med henblik på at ttilrettelægge din hverdag mest hensigtsmæssigt. 
  • Tests og vejledning: Balancetest, kognitiv test, kostvejledning.

Når du kommer i forløb i Klinik for Hjernerystelse, sender vi dig en vejledning til, hvordan du downloader denne App og hjælper dig i gang med at bruge den ved en af de første konsultationer.

Concussion Tracker App´en opfylder GDPR krav og dine data er dermed sikret.

Forsikringsselskab

Kontakt os via e-boks, CVR nr 41895527

Sundhedspersonale

Vi er koblet op på SOR registret, så kontakt os via dette/ evt via dit journalsystem

Afbud

Ved afbud/evt forsinkelse, ring til vores afbudstelefon. Indtal:

Navn på patient
Dato for aftale
Tidspunkt for aftale

OBS.

Afbud senest kl 12.00 dagen før. Ved for sent afbud eller udeblivelse, afregner vi det fulde beløb. Vær opmærksom på at udeblivelse eller for sent afbud normalt ikke dækkes af forsikringen.

Ved forsinkelse gør vi opmærksom på, at vi desværre ikke kan forlænge din behandlingstid i den anden ende af hensyn til næste patient.