Viden om hjernerystelse

Hvor mange får hjernerystelse i Danmark

Mange tusinde danskere får hvert år hjernerystelse. Opgørelser viser, at ca 25.000 bliver set i hospitalsregi. Der er dog mange som udelukkende ses hos egen læge, osteopat eller fysioterapeut, eller som ikke opsøger professionel hjælp. Tallet formodes derfor at være meget større i virkeligheden. 

Ca. 35% af dem, der pådrager sig en hjernerystelse, får længerevarende symptomer. 

Dette får ofte konsekvenser for arbejdslivet og er en enorm samfundsmæssig omkostning. 

Der er de senere år kommet meget mere fokus på hjernerystelse. Dette skyldes øget viden om, at man med tidlig indsats og behandling kan forebygge længerevarende forløb. Med god tværfaglig indsats kan man desuden afhjælpe mange af generne og symptomerne ved de længerevarende forløb og bedre folks mulighed for at vende tilbage på arbejdsmarkedet og det liv, de plejer at leve.

Mekanismer bag en hjernerystelse

En hjernerystelse opstår, når hjernen bliver bevæget hurtigt frem og tilbage, enten ved et slag mod selve hovedet, eller ved et slag mod krop eller nakke, der bevirker bevægelse af hovedet. Man kan dermed godt få hjernerystelse uden at slå selve hovedet.

Hjernerystelsesmekanismen bevirker et stræk i hjernens aksoner, som er en del af hjernens nerveceller. Strækket i aksonerne medfører at de aktiveres, så der opstår en kaskade af millioner af nerveceller der aktiveres/“fyrer” på samme tid. 

Dette medfører et energiunderskud i hjernen, som først er normaliseret 4-6 uger efter hjernerystelsen. 

Der opstår desuden en nedsat blodtilførsel til hjernen, dysregulation af det autonome nervesystem, påvirkning af det hormonelle system, neuroinflammation i hjernen og ændring i Gut-Brain Axis (neurokommunikation mellem tarm og hjerne).

Når hjernen rystes, sker der således en fysisk påvirkning af hele hjernen, som bl.a. kan forårsage mikroskopiske skader på blodkar og nervebaner, og skabe ubalance i hjernens kemiske og hormonelle systemer. Den mere diffuse påvirkning af hjernen, der sker ved en hjernerystelse, kan være umulig at se på en hjerneskanning.

Påvirkning af kranie, nakke og krop

Traumer der medfører hjernerystelse, medfører stort set altid påvirkning af strukturerne i nakken i form af whiplash. 

Den øvrige krop kan også blive påvirket i forbindelse med et traume, og der kan derved opstå uhensigtsmæssige bevægemønstre og spændinger, der påvirker bl.a. nakke og hovedet på en uhensigtsmæssig måde. 

Ved et traume mod selve hovedet, ses også hyppigt påvirkning af kranie, ansigtsmuskulatur, øjenmuskulatur og kæbeled. 

I forbindelse med hjernerystelsen kan der desuden forekomme forstyrrelser i refleksbuerne mellem nakke og øjne og mellem balanceorganet i det indre øre og øjnene. Dette kan bl.a. medføre svimmelhed, balanceproblemer og samsyns problematik. 

Alle disse mekanismer kan medføre en bred vifte af symptomer. 

Ved længerevarende gener er symptomerne ofte et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske, sociale og eksistentielle faktorer.

Educational Demonstration of Cranial Anatomy

Symptomer på hjernerystelse

Hyppige symptomer på hjernerystelse

Fysisk: Hovedpine, svimmelhed, utilpashed, kvalme, træthed, lyd- og lysfølsomhed, synsforstyrrelser

Kognitivt: Koncentrationsproblemer, hukommelsesbesvær, indlæringsbesvær, hurtig mental udtrætning. 

Følelsesmæssigt: Irritabilitet, tristhed, let til gråd, angst, nedsat sexlyst, personlighedsændringer.

Søvnforstyrrelser: Overfladisk søvn, opvågninger, øget søvnbehov, indsovningsbesvær, ændret søvnrytme.

Faresignaler ved hjernerystelse

Der er visse “red flags” eller advarselssignaler, der kræver øjeblikkelig lægehjælp, og du skal ses af læge med det samme, hvis du oplever et af følgende symptomer:

  • Bevidstløshed ved ulykken, eller besvimelse efterfølgende.
  • Voldsom og konstant hovedpine
  • Gentagne opkastninger
  • Svær svimmelhed eller balanceproblemer
  • Forvirring/desorientering 
  • Uforståelig tale eller tiltagende døsighed  
  • Styringsbesvær i arme eller ben, kramper eller lammelser
  • Sivende blod eller væske fra næse eller ører
  • Ved børn 0-3 år, skal du desuden være opmærksom på, om de reagerer anderledes på kontakt, lyde og berøring. Om de har utrøstelig gråd eller afviser mad og drikke!

Book tid

Vi ser frem til at få mulighed for at hjælpe dig på Klinik for Hjernerystelse.
Udfyld kontaktformularen. Du vil blive ringet op, så vi kan finde tider til dig.

Ny patient

Udfyld formularen og du vil blive ringet op mhp. tider til udredningsforløb

Book en tid her

Igangværende forløb

Udfyld formularen og du vil blive ringet op mhp. tid til behandling

Book en tid her

Forsikringsselskab

Kontakt os via e-boks, CVR nr 41895527

Sundhedspersonale

Vi er koblet op på SOR registret, så kontakt os via dette/ evt via dit journalsystem

Afbud

Ved afbud/evt forsinkelse, ring til vores afbudstelefon. Indtal:

Navn på patient
Dato for aftale
Tidspunkt for aftale

OBS.

Afbud senest kl 12.00 dagen før. Ved for sent afbud eller udeblivelse, afregner vi det fulde beløb. Vær opmærksom på at udeblivelse eller for sent afbud normalt ikke dækkes af forsikringen.

Ved forsinkelse gør vi opmærksom på, at vi desværre ikke kan forlænge din behandlingstid i den anden ende af hensyn til næste patient.

Om Complete Concussions

Complete Concussions certificerede klinikker er specialiserede i håndtering af hjernerystelser. Tilgangen er baseret på et systematisk udrednings- og behandlingskoncept, så behandlingen målrettes den enkelte patient. Dette sikrer en individuel og specialiseret indsats med det mål at fremme heling og tilbagevenden til normal livsførelse.

Du kan forvente følgende:

  • Specialiseret diagnostik: Klinikkerne bruger specifikke metoder til diagnostik og udredning. Dette kan omfatte fysisk undersøgelse, kognitive tests, balanceundersøgelser, øjenbevægelsestests og andre neurologiske vurderinger.
  • Individuel behandlingsplan: Hver patient modtager en individuel behandlingsplan baseret på deres specifikke symptomer og behov. Dette kan omfatte manuel behandling, vestibulær rehabilitering (balance- og koordinationstræning), visuel rehabilitering og gradvis genoptræning.
  • Rådgivning/vejledning: Klinikkerne anvender de nyeste evidensbaserede protokoller og behandlingsmetoder for at sikre bedst mulig helingsproces og reduktion af symptomer. Dette inkluderer også rådgivning om gradvis tilbagevenden til arbejde, aktiviteter og sport for at minimere risikoen for tilbagefald. 

Complete Concussions anvender Concussion Tracker App som arbejdsredskab til at følge udviklingen i patientens tilstand.

Information om Concussion Tracker App

Concussion Tracker App’en er designet til at hjælpe dig og din behandler med at administrere og overvåge din rehabiliteringsproces efter en hjernerystelse. App’en tilbyder en række værdifulde funktioner, som kan hjælpe dig med at følge dine symptomer, fremgangsmåde og generelle velvære.

Hovedfunktioner:

  • Symptomsporing: Du kan dagligt registestrere niveauet af dine symptomer direkte i app’en. Der genereres herved en visuel graf, som giver dig og din behandler et klart overblik over udviklingen over tid. 
  • Dagbogsføring: Mulighed for at registrere de aktiviteter, der påvirker din tilstand med henblik på at ttilrettelægge din hverdag mest hensigtsmæssigt. 
  • Tests og vejledning: Balancetest, kognitiv test, kostvejledning.

Når du kommer i forløb i Klinik for Hjernerystelse, sender vi dig en vejledning til, hvordan du downloader denne App og hjælper dig i gang med at bruge den ved en af de første konsultationer.

Concussion Tracker App´en opfylder GDPR krav og dine data er dermed sikret.